7. juni 2010

Navlepilleriet!?


I sidste uge fik jeg muget lidt ud i klædeskabet og fik forbløffet konstateret at tøjet var vokset henover vinteren! Det blev jo straks set som et tegn til at købe noget nyt og mindre sommertøj op til weekenden, og efter en gang i brug er det nu øs-regnvejr - lad os håbe der bliver mere sommer snart - Jeg trænger til sol og sommer, også selvom mit arbejde pt. føles til at kræve størstedelen af mine kræfter! Jeg vil nyde hver et øjeblik som jeg kan få i selskab med solen og mig selv og meget gerne min kæreste, men kæresteferien er først om flere måneder og guder må vide hvor den går hen!
I morgen tager jeg til gengæld på ferie med min far, det er en slags tradition efterhånden, en tur til Frankrig til årets tilbagevendende højdepunkt indenfor motorsport - Le Mans! Jeg glæder mig nu også selvom vejrudsigten lover regn og jeg ikke skal være sammen med min dejlige kæreste en hel uge.
Jeg er jo helt igennem Tom K fan og glæder mig virkelig til at se om i år er året hvor han tager Le Mans -tronen tilbage, jeg tror han kan! Men det er jeg heldigvis meget klogere på om en lille uges tid!