14. februar 2011

vinter!




Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg fryser meget og tænder en del mere på sol og varme.
Det er hyggeligt at putte under tæppet med en man holder af når vinden suser og der er koldt og mørkt, men alt mulig andet kan nu godt være lidt besværligt
og lidt mere træls.
Jeg har denne vinter været overmandet af et utal af infektioner, de har tæret på humøret og kræfterne, men kære kong vinter - Jeg kommer igen, jeg finder mig ikke i det!!
Nu tænker jeg på sol og sommer, jeg tænker på hvordan jeg skal lave min urtehave og hvordan jeg skal få verden til at blive grøn og fuld af blomster!
Jeg har glædet mig til at få en have som jeg kan nulre med, nu har jeg den og nu venter jeg bare på at solen vinder og vinteren og der bliver lidt varme så jeg kan komme ud og lægge planer og få jord under neglene. Jeg venter også lidt på mine nye gummistøvler kommer, de er nemlig herre-flotte :-)
Jeg har brugt nogle af de kedsommelige vintertimer på nogle nye puder til sofaen, umiddelbart er jeg godt tilfreds med resultatet - de skriger langt væk af vilde farver og sol og sommer!
Man må jo nyde de ting der sker, og jeg nyder at jeg kan nusse om hjemmet og lave fede ting, jeg nyder at jeg kan bage boller og hygge i køkkenet, men jeg glæder mig også til sol, varme, grill, gulerødder og lange lyse dage!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar