26. marts 2011

Et hundeliv

Så passer man lige sådan et fantastisk 4-benet væsen og man får lyst til altid at ha' sådan en omkring sig hele tiden, i hvert fald den første times tid, derefter er det som om min energi slipper op og vaps stadig er i fuld firspring!
Ej lidt ro på og snusen rundt i huset så falder vaps også til ro, men der er meget at tænke på - selvom jeg ikke er sulten er hunden det jo stadig, og så skal man huske at tage den ud og få tømt blæreren osv.
Jeg ønsker mig en hund, jeg ønsker at vores hverdag kunne bære at have en hund.
Især i disse dage hvor min kæreste er i Kinesien ville det være hyggeligt med noget selskab.

22. marts 2011

Nothing special

Når nu livet ikke helt flasker sig som man gerne vil eller havde planlagt bliver man nok en smule eftertænksom, jeg gør i hvert fald!
Jeg har en svaghed for at læse blogs og er blevet meget grebet af en blog, en blog skrevet af en jeg kender fra fortiden, en blog med tanker og overvejelser som giver en stof til eftertanke: Om livet, om forhold, om singleliv og små detaljer.. Især delen om forhold og singleliv har grebet mig, fordi dele af den minder mig om mit eget liv, jeg kan identificere mig med vedkommende og føler meget med hende, hendes liv har taget nogle stygge vendinger, nogle vendinger som ingen ønsker sig at oplevet, jeg synes jeg har været tæt på at skulle ned af hendes vej, men drejede fra i sidste øjeblik, men denne omvej ud på et sidespor får mig til at være mere eftertænksom, måske også mere indesluttet med nogle ting, men tingene bliver tænkt - forfra,bagfra og fra siden før de kommer ud..
Hvor er jeg så på vej hen nu? Det må guderne vide, men jeg forsøger at blive i bevægelse, tingene er ikke altid nemme og jeg har nogle dage lyst til at grave mig dybt ned under dynen og blive der, men det bliver bedre, jeg ved det!!
Kom bare an verden!

20. marts 2011

Macbook

Uhh jeg har købt mig en ny computer, mange timers frustrationer over det gamle hakkebræts manglende evne til at gå på trådløs net og den uendelige lange tid som den var om at starter, fik mig til at se på en MacbookPro, min kæreste er varm fortaler for den og jeg ved efter at have rørt en masse ved hans macbook at den skulle ses live i første omgang.
En tur u Humac og epplehuset gav mig også ret i at den var super lækker, men havde de bæstet på lager? Nææh nej, hvad dælen er det for nogle butikker. Heldet var at vi skulle en tur til shg og købe noget andet og så kom vi lige til at kigge om de havde den, og det havde de - 200kr billigere end i humac og epplehuset! Nice!! Så nu hygger jeg med min nye mac!
Jeg har en masse på hjertet, men tror jeg vil pleje min mavepine lidt først! Sammen med MAC'en!!

9. marts 2011

styr på dagene?

I går skrev jeg på forskud åbenbart - tanker fra en onsdag, og det er jo først onsdag i dag!
Nogle gange ønsker man sig at kende svarene på alting på forskud, sådan har jeg det for tiden, uvished gør mig utryg og usikker. Min nylige flytning har også lidt med tingene at gøre, der er så meget nyt og mange ting at forholde sig til og nye ting at bo sammen med.
Jeg går og mærker tingene og stedet når jeg er her alene, men jeg er stadig ikke tryg, jeg har mine ting og min base her, men jeg mangler et eller andet, noget jeg ikke kan sætte fingre på, jeg ved ikke hvad, men jeg har tænkt mig at finde det. Indtil da vil jeg udforske min nye verden og søge efter svar og tryghed.
I går skrev jeg vist at jeg ikke ville krænge min sjæl ud, men måske har jeg gjort det lidt alligevel.?

16. februar 2011

Tanker fra en onsdag!

Jeg ville gerne bruge bloggen til at bekende alverdens synder, men jeg tror på jeg er blevet for gammel til at udlevere mig selv på den måde. Men Jeg vil gerne blogge om ting som sker i mit liv og ting der undrer.

Jeg tænker meget over små ting i verden og jeg tænker bestemt meget over hvordan min verden former sig. For tiden går store dele af min tankevirksomhed på mit nye job, mit nye hjem og mit forhold som også har ændret sig en del. Desuden tænker jeg meget på sol og sommer, jeg trænger virkelig til sol og sommer og duften af nyslået græs og grill i haven.
Jeg tænker på lange cykelture uden nogen synderlig tankevirksomhed og på at være glad.
Hvordan bliver man glad? Hvad gør mig glad? For tiden er det svært at svare på, men jeg leder efter et godt svar, jeg håber snart at blive klogere.

14. februar 2011

vinter!




Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg fryser meget og tænder en del mere på sol og varme.
Det er hyggeligt at putte under tæppet med en man holder af når vinden suser og der er koldt og mørkt, men alt mulig andet kan nu godt være lidt besværligt
og lidt mere træls.
Jeg har denne vinter været overmandet af et utal af infektioner, de har tæret på humøret og kræfterne, men kære kong vinter - Jeg kommer igen, jeg finder mig ikke i det!!
Nu tænker jeg på sol og sommer, jeg tænker på hvordan jeg skal lave min urtehave og hvordan jeg skal få verden til at blive grøn og fuld af blomster!
Jeg har glædet mig til at få en have som jeg kan nulre med, nu har jeg den og nu venter jeg bare på at solen vinder og vinteren og der bliver lidt varme så jeg kan komme ud og lægge planer og få jord under neglene. Jeg venter også lidt på mine nye gummistøvler kommer, de er nemlig herre-flotte :-)
Jeg har brugt nogle af de kedsommelige vintertimer på nogle nye puder til sofaen, umiddelbart er jeg godt tilfreds med resultatet - de skriger langt væk af vilde farver og sol og sommer!
Man må jo nyde de ting der sker, og jeg nyder at jeg kan nusse om hjemmet og lave fede ting, jeg nyder at jeg kan bage boller og hygge i køkkenet, men jeg glæder mig også til sol, varme, grill, gulerødder og lange lyse dage!



24. januar 2011

Tiden flyver!

Ok, jeg er nok jordens ringeste blogger, hvis nogen overhovedet ser min side må de være ved at dø af grin!
Jeg er spekuleret en del over hvad meningen var med min vældige blog og jeg er ikke blevet klogere, men tid er gået og jeg kan ikke bare lade tingene stå til - derfor kommer der lige lidt tom snak eller tanker om hvor jeg vil hen!
Jeg har flere gange overvejet at mad-blogge men jeg ser rigtig mange mennesker gøre det med stor succes og ved jeg vil være min egen største kritiker og vil ha' svært ved at synes det bliver godt nok og kvaliteten bliver god nok, så den tygger jeg lidt mere på!
Jeg skrev sidst om en ekspedition i klædeskabet og jeg mente ikke der var så meget kluns, nu er jeg lige flyttet sammen med min kæreste og har i den forbindelse konstateret at jeg har rimelig meget tøj... Derfor har jeg igen haft bud med til lossepladsen, det er blevet til 2 sække tøj og sko mm. til genbrugscontaineren og jeg synes stadig jeg har for lidt plads i klædeskabet!

Jeg har overvejet at anskaffe mig en symaskine og en røremaskine - jeg er vist lidt betaget af maskiner lige pt...? Røremaskinen fordi jeg virkelig godt kan lide at bage og det ville gør det lidt nemmere med sådan en, men igen kan mine få boller og kager vist ikke forsvare indkøbet af sådan et maskineri! Lige sådan forholder det sig med symaskinen, jeg vil virkelig gerne selv liiiige kunne sy nogle ting og være kreativ, men jeg tror ikke at det er en investering som vil kunne forsvares lige nu, selvom kreativitet også er et bud på hvad bloggen skal bruges til.
Noget jeg kan blogge om nu, uden det koster penge og tager plads af motionscirkusset, jeg har sidste år opnået et mål om at cykle 1500km, det gjorde jeg godt og vel og jeg fik også lært at løbe.. Jeg har ikke lært at nyde løbet så meget endnu, men det kommer jeg ved det!
Jeg vil gerne træne mig op til de famøse 5km igen og jeg tror ikke de er sååå langt væk endnu, det føles ikke sådan, efter det må jeg se hvad målet skal være, jeg tænker lidt i orienteringsløb eller nogle løb, men det kommer vist hen ad vejen her i foråret!
Indtil videre må det være motionen og livet generelt der fylder her på bloggen, det er også go' motivation for at gøre noget - også selvom der ikke er nogen der følger med ud over mig!